Denne artikel kan indeholde affiliate-links.
Skadedyr i hjem og have
Indhold
Kort svar: sådan griber du det an
Miljøstyrelsens side om skadedyr i hjem og have deler emnet op i insekter i hjemmet, mus og muldvarpe og mosegrise. Her på siden bruger vi ordet skadedyr om dyr, der gør skade på bolig, tøj, madvarer og have, eller som er til gene for dig. For insekter i hjemmet anbefaler Miljøstyrelsen rækkefølgen herunder. Rotter, mår, fugle og snegle har deres egne regler, som står på siderne om dem:
- Find dyret: Brug tegnene og stedet nedenfor. Den rigtige metode afhænger helt af arten.
- Forebyg: Støvsug frem for at vaske gulv, luft ud, og opbevar madvarer tørt, køligt og i tætsluttende beholdere. Insekter elsker fugt.
- Fang eller fjern: Ved mindre angreb nævner Miljøstyrelsen blandt andet fælder, grundig støvsugning, at fjerne kilden og at fryse angrebet tøj.
- Gift som sidste udvej: Brug kun et middel, der er godkendt i Danmark til netop det formål, og følg etiketten.
- Ring til en professionel: Er angrebet så voldsomt, at du ikke kan klare det selv, kan du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.
Find dyret ud fra tegn og sted
Her er de skadedyr, vi har guider til, sorteret efter hvor du typisk møder dem. Beskrivelserne af insekterne bygger på Miljøstyrelsens oversigt over insekter i hjemmet.
I køkkenet og madvarerne
- Små fluer ved frugtskålen: Bananfluer er 3 til 4 mm, gulligbrune med røde øjne. De tiltrækkes af gærende frugt og grøntsager og af flasker med sjatter. Guiden om bananfluer, myg og andre fluer hjælper dig med at vælge mellem fælde, net og forebyggelse.
- Myrer på køkkenbordet: Den sorte havemyre bygger bo under sten og fliser og kan finde vej ind til køkkenbordet. Faraomyrer trives ved varmekilder og søger søde sager. På siden om myrer i huset og haven afgør du, om du skal finde boet, lukke adgangsvejene eller bruge en lokkedåse.
- Kakerlakker: Ser du kakerlakker i køkkenet, så læs guiden om kakerlakker og hvornår du skal have hjælp, før du køber noget.
Spind og larver i mel, gryn eller pasta er tegn på frømøl. Det hører under møl nedenfor.
I skabe, tøj og soveværelset
- Huller i tøjet eller spind i melet: Små huller i tøj og tekstiler, samtidig med at du ser voksne møl i boligen, tyder på klædemøl. Hvidt, klæbrigt spind i mel, gryn, ris eller nødder tyder på frømøl. Siden om møl i tøj og køkkenskabe skiller arterne ad og viser, hvad du gør ved hver.
- Stik om natten og små rødbrune insekter ved sengen: Væggelus er vingeløse, rødbrune tæger på op til 6 mm, der lever af menneskeblod. De gemmer sig om dagen nær sengen og kommer frem om natten. Guiden om væggelus og tegnene på et angreb hjælper dig med at bekræfte mistanken, før du bekæmper.
Miljøstyrelsens oversigt beskriver også en række biller i hjemmet: tæppebille, tobaksbille, flæskeklanner, husklanner, rissnudebille, brødbille, borebille og husbuk. Tæppebiller og deres larver kan gnave små huller i uldne tekstiler, som kan ligne mølangreb, og dem behandler vi under møl. De øvrige biller har vi endnu ingen guide til, men de er beskrevet i Miljøstyrelsens oversigt over insekter i hjemmet.
På badeværelset og i stuen
- Små vingeløse insekter i fugtige eller tørre rum: Sølvfisk er 10 til 12 mm, sølvskinnende blålige eller grå og trives bedst på fugtige steder som badeværelser og kældre. Skægkræ ligner sølvfisk, men er mørkere og bliver op til 18 mm. De kan leve i områder med lav fugtighed, kravle op ad lodrette flader og komme ind med papemballage. På siden om sølvfisk og skægkræ lærer du at kende forskel og vælge mellem fælder og forebyggelse.
På loftet og i væggene
- Et papiragtigt bo: Hvepsebo er oftest kugleformede og bygget af et papiragtigt materiale. De ses ofte på loftet, i garager og i hulrum i vægge. Hvepse er også nyttige rovdyr, så overvej om boet skal fjernes. Det afgør du med guiden om hvepse og hvepsebo.
- Gnavere: Mus er en af de tre hovedgrupper på Miljøstyrelsens side om skadedyr. Siden om mus og rotter i bolig og have hjælper dig med at skelne dem fra hinanden og forklarer de særlige regler for rotter.
- Et større dyr på loftet: Mistænker du en mår, så læs om, hvad du må og ikke må, på siden om mår på loftet og i haven, før du gør noget.
Klædemøllets larver kan også gemme sig i gamle møbler og kasser med tøj på loftet.
I haven og græsplænen
- Muldskud og gnavede rødder: Muldvarpe og mosegrise har deres egen vejledning hos Miljøstyrelsen. Siden om muldvarp og mosegris viser forskellen på de to og hvilke fælder private må bruge.
- Snegle i bedene: Ser du store nøgne snegle i køkkenhaven og bedene, så læs guiden om dræbersnegle og lovlige metoder. Den samler indsamling, fælder, hegn og reglerne for sneglemidler.
- Fugle på tag og altan: Ifølge Miljøstyrelsen er ingen kemiske midler til bekæmpelse af fugle registreret i Danmark. Siden om fuglepigge og afskærmning mod fugle viser, hvordan du kan holde fugle væk fra bestemte flader, og hvor pigge giver mening.
Kilderne beskriver ikke andre skadedyr i græsplænen end muldvarp og mosegris.
Gift og insektspray: kun godkendte midler
Miljøstyrelsen kalder gift den sidste udvej ved insekter i hjemmet. Bruger du et middel, skal det være godkendt af Miljøstyrelsen til salg og brug i Danmark. En dansk etiket med et registreringsnummer er en vigtig indikation på, at midlet er godkendt, og du kan søge produktet frem i Bekæmpelsesmiddeldatabasen (BMD). Følg altid instruktionen og begrænsningerne på produktet.
Kun en mindre del af midlerne er godkendt til private. Ifølge Miljøstyrelsens side om skadedyrsbekæmpelse og biocider er hovedparten af produkterne kun godkendt til professionelle, uddannede skadedyrsbekæmpere. En mindre del er godkendt til private og bruges typisk i og omkring boligen mod insekter og mus. Vil du vide, hvornår en insektspray overhovedet er relevant, og hvordan du tjekker etiketten, så læs guiden om insektspray og reglerne for private.
Hvornår skal du kontakte en skadedyrsbekæmper?
Miljøstyrelsen nævner, at du kan kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, når angrebet er så voldsomt, at du ikke kan klare det selv. Det står for blandt andet spyfluer, klædemøl, myrer og skægkræ. Ved frømøl nævner Miljøstyrelsen den professionelle som det, du gør ved større angreb.
En professionel har adgang til midler, som private ikke må bruge, fordi hovedparten af bekæmpelsesmidlerne kun er godkendt til professionelle. Vi har ingen oversigt over lokale firmaer, og kilderne nævner ingen. Søger du en skadedyrsbekæmper i dit område, så spørg efter, hvilke metoder og midler firmaet vil bruge.
Det dækker kilderne ikke
Nogle spørgsmål om skadedyr kan vi ikke besvare ud fra Miljøstyrelsens sider:
- Skadedyr i bilen: Kilderne beskriver ikke skadedyr i biler.
- Bænkebidere: Kilderne nævner ikke bænkebidere og tager ikke stilling til, om de er skadedyr.
- Ultralyd: Kilderne vurderer ikke ultralydsapparater mod skadedyr, så vi kan ikke sige, om de virker.
- Billeder: Vi bruger Miljøstyrelsens beskrivelser af størrelse, farve og sted i stedet for at vise billeder af de enkelte dyr.
Insektnet kan derimod bruges forebyggende. Miljøstyrelsen anbefaler for eksempel at sætte insektnet for vinduer og døre mod spyfluer.